Vi hører tit om, hvordan det kan være svært at åbne sig for andre. Det tror jeg faktisk ikke, det er, i hvert fald ikke så længe det bare handler om at snakke – og så længe man snakker om ting og sager, som ikke handler om begær. De fleste mennesker vil gerne tale om sig selv, og de vil også gerne tale om vigtige ting: Kærlighed, håb og drømme. Fortvivlelse og ensomhed. Efter et par glas rødvin vil mange endda være villige til at ironisere over deres eget seksualliv (eller mangel på samme). Det eneste, vi ikke rigtig kan snakke om, er begæret, som måske er det allervigtigste, fordi det er begæret, der dybest set definerer os. Selv om vi åbner os, er der derfor en kerne, der forbliver lukket som en slags indre skatkiste med lås på.
Der er et citat af en gammel, romersk filosof, som blev gjort verdenskendt, fordi Hannibal Lecter (Anthony Hopkins) citerede det i filmen Ondskabens øjne. For at kunne forstå mennesker, sagde Hannibal Lecter, må man forstå menneskenes natur, og menneskenes natur er at begære. For at kunne forstå den enkelte person, må man forstå, præcist hvad det er, denne individuelle person begærer. Det gælder også for hver af os: At vi aldrig fuldt ud kommer til at forstå os selv, før vi tør åbne og kigge ned i den indre skatkiste og se, hvad den indeholder. Så længe vi ikke kender vort eget begær, kan vi ikke påstå at kende os selv.
Begæret er det mest intime og det farligste, også fordi det kan føles pinligt. Et begær er jo et begær efter noget, som man per definition mangler, for ellers ville man ikke have grund til at begære det. Lad mig gentage og skære det ud i pap: Det gælder for os allesammen, at vores natur er at begære. Det vil sige, at det er vores natur at mangle. Hele vores personlighed, hver især, er bygget op omkring et begær, altså en mangel. Den indre skatkiste er i virkeligheden slet ikke nogen skatkiste, men derimod et hul, der vil fyldes. I et samfund som vores, hvor vi allesammen gør os store anstrengelser for hele tiden at virke så overskudsagtige som muligt, er det måske acceptabelt at indrømme, at man mangler en ny sofa eller en elkeddel, en kæreste eller andet, ydre tilbehør – men at indrømme, at det faktisk er selve kernen i ens personlighed, at man mangler, kan virke både grænseoverskridende og flovt.
Jeg hjælper folk med at forstå deres begær, og hos mig er der ikke noget, der er pinligt. Når du besøger mig, er det ikke bare snak. Du får mulighed for rent faktisk at åbne dig, også dit allerinderste. Jo ærligere du er, når du beskriver, hvad du godt kunne tænke dig, des bedre vil din oplevelse blive. Jo mere alvorligt du tager dit begær og din mangel, des mere tilfredsstillet vil du kunne tage hjem bagefter. Du vil ikke kunne chokere mig, det garanterer jeg, og du kan stole 100 procent på min loyalitet og diskretion. Kontakt mig i dag og få en aftale. Det er din natur at begære, og hos mig kan du være naturlig.